Tag Archives: stabil/rask

Stabil eller rask?

a6677d91afaab5d89a5f82b01dd42a1c

Noget af det, der gør mest ondt og bider i sjælen, er tanken om, at min stress, angst og depression altid vil være der og ligge på lur og blusse op, hvis ikke jeg passer på. Så på den måde har jeg fået en kronisk lidelse/sygdom.Ergo kan jeg ikke bliver rask.

Den erkendelse har været svær at æde – og jeg har ikke spist den endnu, for det ligger så dybt i mig, at jeg skal være rask og yde 37 timer for at gøre mig fortjent til noget her i samfundet.
Samtidig kan jeg slet ikke se mig selv som syg…en belastning…noget svagt. Og jeg bryder mig ikke specielt meget om hensyn eller om at fralægge mig nogen former for ansvar. 

På trods af at jeg det meste af mit liv har lidt af stress angst og depression, har jeg heldigvis formået at leve nogenlunde almindelig liv med masser af gode oplevelser, og på gode dage kan jeg skrive en del succeser på mit livs-CV. Men når det kommer til arbejde og de 37 timer, så er jeg knækket gang på gang. Paradoksalt nok er jeg blevet ved med at drømme om et 37 timers job, for kun når jeg magtede det, var jeg rask, normal og en accepteret del af samfundet.

På den måde har jeg og andre holdt mig selv fast i, at jeg var en fiasko. For det var alt eller intet. Sort eller hvidt. Vinder eller taber. Og nej, det er desværre ikke kun i mit hovedet, det har lydt sådan, jeg har flere gange måttet høre, at jeg jo ikke ligefrem har været succesfuld.

Men hvad vil der ske, hvis jeg begynder at skifte ordet rask ud med stabil? Hvad hvis målet ikke er at blive rask men stabil? At finde det tempo og de hensyn jeg skal bruge for at fungere optimalt –  Ikke bare jobmæssigt – også personlig og socialt?
Hvad hvis jeg kan arbejde 12 timer om ugen? Hvad hvis jeg har brug en lukket dør og en større oplader end gennemsnittet?
Er jeg så svagere dårligere eller mindre værd end andre? Har jeg fortjent mindre, skal tages mindre alvorligt eller må det bruges imod mig?

Intet i min normalt meget velfungerende logiske sans og min ellers ret hårde tilgang til mig selv kan sige ja til et eneste af de spørgsmål.
For jeg har endnu ikke set et eneste eksempel på, at det hjælper at presse nogen eller noget derud, hvor det vælter eller bryder sammen. Det er også kun, når vi har en vis form for stabilitet, at vores pandelapper virker og at empatien fungerer. Når vi bliver skubbet ud over kanten og ryger i krybdyrhjernen, så er vi hverken gode partnerne, forældre eller kollegaer. For så er det kamp, flugt eller død.

Så drømmen om at blive rask er blevet ændret til drømmen om at blive mere stabil. At blive bedre til at sige ja og nej på de rigtige steder. At give mig selv lov til at dyrke noget, der hverken har facitliste og formål  – og gøre det med god samvittighed. At være tro mod den skrøbelighed jeg nu engang har, og at yde det jeg kan i de doser, jeg formår.
Får jeg lov til det, og får jeg ro og hjælp – også økonomisk- så er jeg sikker på, at jeg kan give en masse til værdifuldt til samfundet – både jobmæssigt og personligt.

Reklamer